Sejl Waszp i KDY

Foiling Centre

waszp_backside KDY, Kongelig Dansk Yachtklub på Sjælland

Foilende sejlads i KDY

KDY har tilbudt træning i Waszp joller siden 2020 og rigtig mange har kastet sig ud i den relativt nye disciplin. Det er muligt at blive en del af det foilende univers gennem introkurser i Waszp jollen og ved at deltage i vores daglige træning i Skovshoved og i Rungsted. I Rungsted målrettes træningen mod de unge sejlere, i Skovshoved kan sejlere i alle aldre være med. For at sejle en Waszp jolle kræves der erfaring inden for jollesejlads, har man ikke dette kan man komme i gang med foilende sejlads i ILCA jolle med Foilsz.

Kom i gang med ILCA Foilsz i KDY

De fleste kender en ILCA, eller en Laser jolle som det hed i ‘gamle dage’. Nu er der udviklet et foil kit til denne jolletype, Foilsz, og KDY har anskaffet sig 2 af disse kits med støtte fra Wessel & Vetts Fond. Foilsz kan monteres på alle ILCA/Laser joller og give en helt ny og spændende udfordring til sejlerne. En ILCA med Foilsz kan håndteres af et langt større målgruppe og den vil blive brugt som indgangsjolle til de sejlere der ikke har stor jolleerfaring og som drømmer om at sejle Waszp.

Sejl Waszp i KDY

Waszpen er en lille foilende en-mands jolle. Skroget er relativt smalt, den har 2 trampolinvinger og et sejl der ligner det vi kender fra Windsurf. Sejleren kan veje fra 45kg til ca 90kg da sejlet kommer i 2 størrelser og derfor også kan tilgodese de helt små sejlere. Jollen er ustabil og kan ikke holde sig oprejst af sig selv – der skal altid være en der har fat i trampolinen når den ligger i vandet.

Jollen er bygget op så den er nem at gå til. Reservedele er relativt billige og tilrigningen er nem at lære. Det helt afgørende er at man er 100% dedikeret til og prioriterer Pre-Flight og Post-Flight check. Jollen søsættes nemt med jollevogn og med lidt øvelse kan det hele lade sig gøre uden hjælp fra andre.

Alder er ingen hindring for at kaste sig ud i Waszp sejlads. Vi har aktive sejlere mellem 14 og 55 år og haft deltagere på vores kurser på 68 år. Man skal dog være indstillet på at det er fysisk hårdt og kræver styrke og smidighed at mestre foilingsejlads i Waszp’en.

Hvad kræves der for at sejle Waszp?

Som udgangspunkt anbefaler vi, at man har jolleerfaring før man kaster sig over foiling sejlads i det hele taget. Desuden skal man have en fuld våddragt, dvs. der skal være lange arme og ben i dragten. På fødderne anbefaler vi bløde våddragtstøvner/sko. Det er naturligvis et krav at bære sejlervest under al sejlads i klubbens joller.

Klubjolleordning eller Brugsret?

Der er 2 muligheder for at sejle Waszp i KDY. Enten kan du tegne dig til en brugsret til en jolle som du deler med 2-3 andre medlemmer og i fællesskab står I for den daglige vedligehold, samarbejdet i teamet og brugen af jollen til stævner og daglig træning. Den anden mulighed er at blive en del af klubjolleordningen.

Her deles man ligeligt om de 4 klubjoller der er til rådighed. Man bliver tildelt en specifik jolle som man sammen med sin jollefamilie har ansvaret for, men man har adgang til de øvrige joller såfremt den skulle være booket af en anden den dag man vil sejle.

KDY, Kongelig Dansk Yachtklub på Sjælland

Hvordan kommer jeg i gang?

For at komme godt igang med Waszp sejlads anbefaler vi, at man deltager i et af KDY’s kurser. Vi udbygger vores kursuskartotek løbende i takt med at medlemmerne bliver dygtigere. Ind til videre gennemfører vi Introduktions kursus og Grundkursus. I pipelinen ligger der 2 kurser på fortsætterniveau der henvender sig til sejlere der har gennemført grundkursus og er begyndt at selvtræne og vil have nye udfordringer og ideer til hvordan man kommer videre.

Kurserne ligger fortrinsvis i sommerhalvåret og kan organiseres løbende. Det er KDY’s erfarne Waszp sejlere der er trænerne og de giver deltagerne en godt indblik i hvad der skal til for at lykkes med den første flyvetur.

Kontakt

Ann-Marie Mohr
Ann-Marie Mohr

Sports Direktør

Send email

29649113

Hvad indeholder de enkelte kurser?

Waszp kurser

Introkursus

3,5 timers kursus hvor du får en fornemmelse af Waszp jollen og om det er noget for dig. Dette kursus er obligatorisk at deltage i før man medler sig til Grundkursus hvis ikke man har jolleerfaring.

Grundkursus 1

2 dages kursus der ender ud med godkendelse til brug af klubbens joller. Kurset er en balnding af teori og praktik.

Grundkursus 2

2 dages kursus med vægt på mange timer på vandet. Her bliver man mere sikker i håndteringen af jollen og får nogle selvtræningsøvelser med hjem.

Fortsætter 1

1 dags kursus med vægt på vendinger og bomninger. Det er dig der bestemmer over jollen!

Fortsætter 2

1 dags kursus med fokus på den foilende vending og bomning

https://kdy.dk/wp-content/uploads/2021/04/waszp_crash.jpg

Pre Flight Check

En velfungerende Waszp kræver at man HVER gang gennemfører et Pre-Flight Tjeck. Gør man ikke dette kan det resultere i at der kommmer nedbrud under sejlads, at sværdet sætter sig fast i sværdkisten mm. Alt sammen reperationer der tager tid at udbedre og koster penge.

Derfor SKAL ALLE der benytter sig af klubbens joller hvad endet de har en brugsaftale eller anvender klubjollemodellen gennemføre dette tjeck inden sejlads.

Producenterne af Waszp jollen har lavet et super dokument der gennemgår Pre-Flight Tjeck i detaljen med billeder og beskrivelser. Det kan vi ikke gøre bedre og har derfor valgt at henvise til det originale dokument og håber at det ikke medfører nogle sprogbarrierer.

Er du i tvivl så spørg – heller en gang for meget.

Den officielle vejledning:

Foiling Centre KDY, Kongelig Dansk Yachtklub på Sjælland

Benyt dig af KDY’s klubjoller

KDY råder over 2 klubjoller i Rungsted og 2 klubjoller i Skovshoved. Disse kan bruges af medlemmer der har gennemgået og bestået et Waszp Grunskursus eller har lignende erfaring. Jollerne bookes i KDY’s bådbookingsystem og brugeren sejler med en selvrisiko på op til 2000kr pr skade.

Der er 3 muligheder for at benytte sig af jollerne.

Almindeligt slid udløser ikke selvrisiko.Alle brugere har et ansvar for at aflevere jollen i perfekt stand til den næste bruger. Der føres log for hver sejlads, både før og efter, i KDY’s online logbog.

I tilfælde af skade repareres denne af brugeren selv og for egen regning, skal dette gøres inden havnen forlades og dette noteres i loggen. Kan skaden ikke repareres af brugeren, kontaktes jollens bådsmand. Selvrisko: 2000kr

Medlemmerne kan ligeledes købe sig adgang til KDY’s gummibåde, så de kan bruges i forbindelse med Waszp sejlads. Dette muliggør at flere kan tage på vandet og dele samme jolle. Adgang til gummibåd koster 250kr om måneden eller 1000kr pr sæson.

Sail by pay 3 timer

jollen bookes og betales fra gang til gang
Pris: 250 kr

Waszp på månedsbasis

fri brug af jollen i en måned pr medlem
Pris: 1000 kr

Waszp pr sæson

sommerhalvår (april til september) pr medlem
Pris: 2500 kr

Waszp pr sæson

vinterhalvår (oktober til marts) pr medlem
Pris: 2500 kr

Brugsret – som at eje selv!

KDY har 10 joller der benyttes af klubbens medlemmer på en såkaldt Brugsretsaftale. Alle 10 joller er doneret af Wessel og Vetts Fond og er i 2021 opdatered med nye kapsejladssejl.

Aftalen indebærer at man har adgang til en specifik joller, evt sammen med 2-3 andre sejlere, og passer og plejer den som var det din egen.

Ingen andre har adgang til jollen og du er velkommen til at tage dine sejlervenner med ud på en prøvetur – og er de medlemmer kan de sejle så meget de vil hvis det er det du ønsker.

Selvrisikoen er på 2000kr og den løbende vedligehold står du selv for.

Pris

Det koster 13.200 kr om året for en brugsret og du binder dig for et år ad gangen fra 1. april til 31. marts. Det er muligt at betale hele beløbet på en gang eller lave månedlig betaling med en PBS ordning.

DER ER 1 LEDIG JOLLE MED BRUGSRET FOR SÆSONEN 2021

Kontakt Ann-Marie Mohr, amm@kdy.dk, for mere info.

2019_10_Waszp_KDY_Rungsted

Er du mellem 13 og 18 år og vil igang med waszp?

KDY ønsker flere unge ind i foiling miljøet og opretter i sæsonen 2021 træning for unge sejlere i alderen 13 til 18 år. Er du erfaren jollesejler og har du en drøm om at prøve at foile kan du komme i gang med vores 8-ugers kursus der starter 3. maj og fortsætter frem til sommerferien.

På kurset får du en grundig introduktion til Waszp jollen, lærer alt om pre- og post-flight tjeck samt hvordan jollen vedligeholdes og hvordan man foiler. Efter de 8 uger, måske endda før, er de fleste istand til at håndtere jollen ind og ud af havnen og kan dermed booke jollerne frit i weekenderne.

Der er træning 2 gange om ugen – mandage og torsdag og der er plads til maksimalt 6 sejlere. For at give de unge så stejl en indlæringskurve som muligt er der 1 træner pr 3 sejlere og 1 jolle pr gruppe.

Træningen foregår som udgangspunkt i Skovshoved, men hvis efterspørgslen er stor nok vil vi også oprette et lignende kursus i Rungsted.

Efter sommerferien laves der endnu et 8-ugers kursus hvor vi går mere i dybden med træningen, så det bliver naturligt at tage sig rundt på en udlagt bane.

Er du interesseret så kontakt Ann-Marie Mohr på amm@kdy.dk eller 29649113.

https://kdy.dk/wp-content/uploads/2021/04/waszp_small.jpg

Stævner

For mere info tilgå linket gennem knappen nedenunder.

Tips & Tricks

Her finder du forskellige tip og triks til hvordan du bliver en dygtigere Waszp sejler. Vi vil langsomt udbygge siden så den med tiden indbefatter tips og tricks fra begyndersejleren til eksperten.

Begynder niveau

Sådan rejser du Waszpen op fra en kæntring

Begynder niveau

Kom igang med at sejle

Begynder niveau

Kom igang med at flyve

Begynder niveau

Flyv med vinden

Vedligehold og tuning guides fra Waszp.com

WASZP Boat Maintenance – v1.0

Vedligehold og tuning guides fra Waszp.com

WASZP Tuning Guide – v1.0

https://kdy.dk/wp-content/uploads/2021/04/mere-om-waszp.jpg

Mere om Waszp

Sprog / Language