Fællesskab og sejlads

Seniorsejlads i KDY 

Senior sejlads KDY

Velkommen til Senior sejlads i KDY

 

Sejlads stopper ikke med alderen – tværtimod.

I KDY har vi et stærkt og aktivt seniormiljø, hvor fællesskab, gode oplevelser og tiden på vandet er i centrum. Uanset om du er til kapsejlads, hyggelige dagsture eller faste ugentlige rutiner på vandet, har vi et tilbud, hvor du kan være med.

Fælles for vores seniorhold er, at de kombinerer sejlads med socialt samvær. Her handler det ikke kun om at sejle – men også om at være en del af et fællesskab, hvor man mødes, deler oplevelser og nyder livet på og omkring vandet.

Vi har tre forskellige hold der sejler fra Rungsted og Skovshoved.

De sejler tirsdag, onsdag og torsdag og er alle kendetegnet ved et fantastisk sammenhold og gåpåmod.

Læs mere om de forskellige muligheder herunder.

Blue sailors

Blue Sailors – Skovshoved

Et hold med fokus på kapsejlads

Sejl med i et aktivt og engageret seniormiljø med fokus på kapsejlads.

Blue Sailors sejler i J/70 fra Skovshoved og træner hver tirsdag formiddag. Her er fokus på fart, manøvrer og samarbejde – men altid i en uformel og inkluderende ramme.

Holdet henvender sig til sejlere, der ønsker at holde sig skarpe på banen og samtidig være en del af et stærkt socialt fællesskab.

Træningstider:

Tid: Tirsdag kl. 09.30

Sted: Skovshoved

Bådtype: J/70

Kontakt:

Martin Hestbæk – mhe@kdy.dk – +45 61458225

Søulkene

Søulkene – Rungsted

Match Race – sejlads én mod én

En hel dag på vandet – med tid til både sejlads og samvær.

Søulkene sejler i J/80 fra Rungsted og mødes hver onsdag. Dagen starter med morgenkaffe, hvorefter der sejles – ofte med god tid til både ture på vandet og hyggelige pauser undervejs.

Her er tempoet roligt, og fokus er på oplevelsen, fællesskabet og glæden ved at være på vandet.

Du kan læse de seneste logbøger her: http://dsignstudio1.wixsite.com/soulkene/blog

Praktisk information

Tid: Onsdag (heldagsaktivitet)

Sted: Rungsted

Bådtype: J/80

 

Kontakt:

Sine Weber, Formand for Søulkene, sine.weber@outlook.dk

Senior 60+ – Rungsted

Sejlads i godt selskab – med madpakker og gode historier.

Senior 60+ sejler i J/80 fra Rungsted og mødes hver torsdag. Her går turen ud på vandet med fokus på hyggelige sejladser, gode snakke og fælles frokost undervejs.

Det er et tilbud for dig, der ønsker at kombinere sejlads med et stærkt socialt fællesskab i et afslappet tempo.

PRAKTISK INFORMATION

Tid: Torsdag

Sted: Rungsted

Bådtype: J/80

Pris:

2.750 kr. + Derudover skal du være medlem af KDY

Kontakt:

Svend Erik Bruhn – svenderikb@mail.dk

Bliv medlem af KDY

KDY akademi – Lær det hele på den halve tid

KDY Akademi drives af professionelle undervisere og passionerede sejlere. Vi udbyder alle lovpligtige sejlerkurser og har derudover en lang række specialudviklet kurser for dig, der ønsker at blive en bedre sejler.

Du kan f.eks. lære at sejle på to weekender. I gennemgår det hele og det bliver lange dage, men din læringskurve bliver også stejl.

Speedbådskørekort, Yachtskipper 3 & 1, Motorpasser og Duelighedsbevis.

Sprog / Language