Livet på Stillehavsøerne uden for turismens fangarme

Kirstine og Kaare gav slip på alt efter halvandet års forberedelse – arbejde, hus, møbler og

bil, og slap fortøjningerne i Skudehavnen den 17. juli 2022. Kun de to. Deres mål var at sejle

ud i Stillehavet og realisere drømmen om at besøge Pitcairn. Det lykkedes de ikke med, men

til gengæld lagde de vejen forbi mange andre eksotiske Stillehavsøer.

Særligt besøgene på Marshalløerne og Mikronesien, der ligger vest for datolinjen, mellem 5.

og 9. breddegrad nord, skulle vise sig at byde på helt store oplevelser.

Det er steder i Stillehavet, hvor selv de færreste langturssejlere kommer forbi.

Turen derud er ikke kun lang. Man er også fuldstændigt overladt til sig selv på

godt og ondt.

På bagkanten af deres eventyr, som varede i to år, står Kirstine parat til at dele ud af deres

oplevelser i Marshalløerne og Mikronesien. Helt konkret vil hun fortælle om:

• Stillehavet, Stillehavsøerne og sejlads ind og ud ad atollerne

• Marshalløernes historie og livet på de ydre atoller

• den vildt overraskende og spændende historie om The Stone Money i den

mikronesiske stat Yap, der fortsat er organiseret som et klansamfund

• de tropiske cykloner, Mikronesiens største eksportvare, som prægede den sidste del

af passagen over Stillehavet tilbage til det velkendte liv.

Vi mødes kl. 18:00 og starter med et let måltid mad, derefter foredrag som varer ca. 2

timer.

Pris for deltagelse incl. middag Kr.220,-

Tilmeld dig her:
https://kdy.nemtilmeld.dk/13/

Dato: 18/10/2026 - 18/10/2026

KDY October Match Cup (Gr 5 – J80)
Se næste event
Sprog / Language