Yachtskipper 3
Med en uddannelse som Yachtskipper af tredje grad er du godt rustet til at sejle på tur mod fjerne kyster. Du lærer ikke bare at navigere, du bliver også kvalificeret til at tage stilling til skibets sikkerhed, planlægge vagthold, købe og registrere større fritidsfartøjer, gøre vagttjeneste på broen, benytte skibets instrumenter korrekt og afkode vejrets kaotiske mønstre. Undervisningen følger Dansk Yachtunions uddannelsesplan for Yachtskipper af tredje grad. På kurset gennemgår vi følgende emner:
- Terrestrisk navigation
- Sømandskab og søsikkerhed
- Meteorologi
- Søret
- Vagttjeneste og søvejsregler
- Instrumentkendskab
På kursusdagen præsenterer underviseren stoffet for dig. Da vi udelukkende har små hold, vil der altid være mulighed for at du kan stille spørgsmål. Vi vil også løse konkrete opgaver, der minder om dem, du får stillet til eksamen. Der kan være nogle dage, hvor det er en fordel at repetere stoffet hjemme eller bruge lidt tid på forberedelse.
Praktisk info
Holdstørrelse
Vi har maksimalt 12 deltagere på vores hold, da vi ønsker, at alle deltagere får mest muligt ud af undervisningen.
Kursusdage
Kurset vil strække sig over to weekender med en fri weekend ind imellem. Programmet for weekenderne er følgende.
Den 1. weekend mødes vi:
Fredag fra 16:00 til 21:00
Lørdag og søndag fra 9:00 til 17:00
Den 2. weekend
Fredag fra 16:00 til 21:00
Lørdag fra 9:00 til 17:00
Søndag fra 9:00 til 12:00 PLUS tid til afprøvning.
Dagen bør være afsluttet ikke senere end kl. 19:00.
Sted
Kongelig Dansk Yachtklub – KDY
Rungsted Havn 46
2960 Rungsted Kyst
Hvis du kommer i bil, er det muligt at parkere gratis.
Undervisningsmateriale
Du kan låne kurslineal, passer og søkort med hjem mod et depositum på 400 kr., som du får tilbage, når du returnerer det på eksamensdagen.
Vi anbefaler desuden, at du køber Yachtskipperbogen.
Underviser
Henrik K. B. Dahl underviser på alle hold hos BølgeDahl. Henrik startede sin sejladskarriere i en optimistjolle og har siden da sejlet i det meste, der kan flyde. Henrik har undervist i sejlads i 7 år og har gennem tiden undervist mere end 1700 elever i Speedbådcertifikat, Duelighedsbevis, Yachtskipper 3, Yachtskipper 1 og Duelighed i motorpasning.
Henrik er uddannet maskiningeniør fra DTU, så der bliver ikke sprunget over på de tekniske detaljer i stoffet. Henrik er en meget dedikeret underviser, og lægger stor vægt på at formidle stoffet pædagogisk. Henriks store erfaring på havet gør at undervisningen ikke blot er teoretisk, men hele tiden kobles til praksis.
Forplejning
Der vil blive serveret god kaffe, the og snacks. Du skal selv medbringe mad.
Prøve
Prøverne afholdes i henhold til Dansk Yachtunions uddannelsesplan for Yachtskipper af 3. grad. Det betyder, at der vil være en skriftlig og mundtlig prøve, der begge skal bestås.
Den skriftlige prøve (30 min) består af 5 sider, der tester din viden og dine færdigheder inden for søvejsregler og afmærkninger. Det er tilladt at have en stor fejl og to mindre fejl på de første tre sider. Afhængigt at antallet af fejl på de første tre sider vil det være tilladt med et større eller mindre antal fejl på de sidste to sider.
Består du den skriftlige prøve, kommer du videre til den mundtlige del af yachtskipper 3-prøven.
Den mundtlige prøve kan vare op til 45 minutter og tager udgangspunkt i den resterende del af yachtskipper 3-pensummet. Under denne del af prøven er det din opgave at besvare censors spørgsmål og vise at du lever op til uddannelsesplanen.
Prøven er individuel og uden hjælpemidler.
Prøvegebyr
Prøvegebyret er som udgangspunkt 900,- pr. person. Ved færre end 3 tilmeldte til prøven, kræver censorerne yderligere 200,-. Prøvegebyret afregnes med censoren på dagen.
Pris
Kr. 4.999,- inklusiv søsikkerhedskursus (til en værdi af kr. 595,-).
Mere information
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte kursusansvarlig Christian Jønsson på telefon 2710 8746 eller akademi@kdy.dk
KDY Akademi værdier
KDY Akademi drives af passionerede sejlere.