Tilbage

Yachtskipper 3 Kursus

Medlemspris: kr. 4.500,00

kr. 4.999,00

Med en uddannelse som Yachtskipper af tredje grad er du rustet til at sejle på tur i nordeuropæiske farvande. Du lærer ikke bare at navigere, du bliver også kvalificeret til at tage stilling til skibets sikkerhed, planlægge vagthold og benytte skibets instrumenter korrekt og afkode vejrets kaotiske mønstre.

Yachtskipperbevis (kompetencekrav)
Hvis du fører et dansk registreret fritidsfartøj med en længde mellem 15 og 24 meter, skal du gennemføre en yachtskipperuddannelse. Yachtskipperuddannelsen af 3. grad retter sig mod sejlads i nordeuropæiske farvande, mens yachtskipperuddannelsen af 1. grad retter sig mod sejlads på alle have.

Pris: KDY medlemmer: kr. 4.500,- Ikke medlemmer: kr. 4.990,-
Prisen er inkl. forplejning, men ekskl. prøvegebyr og undervisningsmateriale (se mere information nedenfor).

Prøvegebyr: kr. 900,- dækker eksterne udgifter til censor og udstedelse af eksamensbevis og betales separat.

Aftenkurser 

Aftenkurser er fra kl. 17:30-20:30 på torsdage i oktober – december

RUNGSTED
I efteråret 2024 afholder vi kursus med start 24. oktober og afslutning med prøve i december.

 

Det praktiske om Yachtskipper 3 Kursus

Sted 

Kongelig Dansk Yachtklub – KDY, Rungsted Havn 46, 2960 Rungsted

Kursusforløb

Kurset strækker sig over 7 hverdags aftener inklusive prøvedatoen.

Med Sønæringsbevis som Yachtskipper af tredje grad er du berettiget til at føre både på op til 24 meter med en motorkraft indtil 100 kw eller 136 hk. Hvis du ønsker at sejle både mellem 15 og 24 meters længde med op til 750 kw eller 1020 hk, kræver det ligeledes duelighedsbevis i motorpasning, som KDY Akademi selvfølgelig også tilbyder.

Prøve

Prøverne afholdes i henhold til Dansk Sejlunions uddannelsesplan for Yachtskipper af 3. grad. Det betyder, at der vil være en skriftlig og mundtlig prøve, der begge skal bestås.

Undervisningsmateriale

Du kan låne kurslineal, passer og søkort med hjem til kurset. Vi anbefaler desuden, at du køber kompendiet Yachtskipper af 3. grad.

På kurset gennemgår vi følgende emner:

  • Terrestrisk navigation
  • Sømandskab og søsikkerhed
  • Meteorologi
  • Søret
  • Vagttjeneste og søvejsregler
  • Instrumentkendskab

 

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kursuschef Christian Jønsson på telefon: 2710 8746 eller akademi@kdy.dk

Hvordan foregår Yachtskipper 3 eksamen?

Prøverne følger Dansk Sejlunions og Danish Yacht Unions pensumkrav for Yachtskipperuddannelserne. Det betyder, at der vil være en skriftlig og mundtlig prøve, der begge skal  bestås.

Den skriftlige prøve (30 min) består af 5 sider, der tester din viden og dine færdigheder inden for søvejsregler og afmærkninger.

Består du den skriftlige prøve, kommer du videre til den mundtlige del af yachtskipper 3 eksamen.

Inden den mundtlige prøve skal du have forberedt og sendt en skriftlig navigationsplanlægningsopgave til din eksterne censor.

Den mundtlige prøve kan vare op til 45 minutter og tager udgangspunkt i din navigationsopgave som behandler den resterende del af yachtskipper 3-pensummet. Under denne del af eksamen er det din opgave at besvare censors spørgsmål og vise at du lever op til uddannelsesplanen.

Begge prøver er individuelle og den skriftlige eksamen er uden hjælpemidler. Det kan derfor være en fordel at repetere stoffet hjemme og bruge den nødvendige tid på forberedelse.

Er der tid til spørgsmål på yachtskipper 3 kursus?

Da vi udelukkende har små hold, vil der altid være mulighed for at du kan stille spørgsmål. På kursus dagene præsenterer underviseren yachtskipper 3 stoffet for dig. Og vi vil også løse konkrete opgaver, der minder om dem, du får stillet til eksamen.

Først Yachtskipper 3, så Yachtskipper 1?

Yachtskipper af 3. grad (Y3) er den første af to eksaminer, som udgør en teoretisk overbygning på duelighedsbeviset. Den anden eksamen er Yachtskipper 1.

Beståelsesgaranti

Kombinationen af dit eget engagement og god undervisning er den bedste garanti for at du består din prøve. I KDY Akademi benytter vi censorer fra Dansk Sejlunion og Danish Yacht Union der er garanter for en høj standard på prøverne.

Når du tilmelder dig et kursus i KDY Akademi, får du også adgang til at følge undervisningen på andre tilsvarende hold. Det kan være en fordel, hvis du er forhindret til at møde op en dag på dit eget hold, eller hvis der er noget du gerne vil repetere. Og skulle du være uheldig og ikke består første gang du går til prøve, giver vi dig den ekstra undervisning du har brug for, uden yderligere omkostninger for dig. Du skal dog betale prøvegebyr hver gang du går op til en ny prøve.

Om KDY Akademi

KDY Akademi er en del af Kongelig Dansk Yachtklub – KDY, og drives af professionelle undervisere og passionerede sejlere. Vi udbyder alle lovpligtige sejlerkurser og har derudover en lang række specialudviklet kurser for dig, der ønsker at blive en bedre sejler, lære at sejle kapsejlads, lære at sejle som par eller godt kunne bruge lidt hjælp til at lære din nye båd at kende. Læs mere om alle mulighederne her.

Bliv KDY-medlem

Som KDY medlem sparer du 499 kr. på dette kursus. Bliv medlem af vores fantastiske sejlklub, og få alle fordelene.

Som medlem i KDY får du bl.a.:

  • Alle kurser til fordelagtig KDY medlemspris
  • Mulighed for at sejle i klubbens forskellige både
  • Adgang til KDYs klublokaler i Rungsted, Skovshoved og Tuborg Havn
  • Masser af undervisningstilbud på KDY Akademiog KDYs sejlerskoler i Rungsted og Skovshoved
  • Invitation til KDYs mange aktiviteter gennem hele året

 

Bliv KDY-medlem

Relaterede produkter