KDY har fået nyt medlemssystem
Mandag den 30. juni introducerer KDY et nyt medlemssystem ONBOARD. Systemet er APP baseret og vi forventer at det kan give et rigtig godt overblik over hvad der sker i din sejlklub. Onboard vil fremover være det sted du betaler dit medlemskab, tilmelder dig aktiviteter i klubben, booker klubbens både og læser dine nyheder.
Onboard vil også i højere grad give indblik i, hvornår der er træning på de enkelte hold, muliggøre tilmelding og afmelding. Samtidigt er Onboard den nye platform der understøtter sejlsikkert og Dansk Sejlunion, dvs. at du fremadrettet kun skal på en app for at finde mange af dine informationer om sejlads.
Der er allerede oprettet en del forskellige grupper på appen og du vil være tilmeldt, eller i løbet af juli måned blive tilmeldt, de grupper du allerede er aktiv i. Inde i grupperne foregår den direkte kommunikation omkring gruppens aktiviteter. Ønsker du at være medlem af en gruppe kan du søge om medlemskab hvis det er en lukket gruppe eller blot tilmelde dig såfremt det er en åben gruppe. Lige nu er alle grupper uden betaling da alle aktive sejlere har betalt deres aktivitetskontingenter. Når disse kontingenter skal fornyes, vil denne betaling foregå i appen. Der kommer mere information når vi kommer tættere på.
Informationsmøder ang hvordan Onboard fungerer afholdes i august måned. Aktiviteterne ligger allerede klar til at tilmelde sig i appen. Vi sender også separat information ud ang. Møderne med tilmeldingsinfo på et nyhedsbrev. På møderne gennemgår vi funktioner i appen og du vil kunne få hjælp til at oprette din bruger. Du kan også se hvordan du gøre vi at følge dette link:
Har du nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte KDYs administration.
Vi glæder os til at få gang i vores nye medlemsystem.