Nyheder om planerne for

Sejlsportshus på Skovshoved Havn

Baggrunden

For KDY er det helt centralt at kunne medvirke til at fastholde og udvikle dansk sejlsport, som igennem mere end 100 år har været en nationalsport bredt forankret i alle samfunds- grupper og på tværs af landet.

Sejlsport har traditionelt været en vindende idræt i Danmark, og KDY har gennem tiden fostret navnkundige sejlere som Paul Elvstrøm, brødrene Boisen Møller, Lasse Hjortnæs, Kristine Roug, Jonas Warrer og Jonas Høgh Christensen.

Vi ser det som vores fornemmeste formål fortsat at udvikle unge sejlere, indgyde dem lyst, glæde og ansvar, fremme sejlsporten og deltage aktivt i at løse nogle af de opgaver, som klubbens placering i Skovshoved, indebærer.

Problemstillingen med at løse denne opgave er, at Kongelig Dansk Yachtklub, Danmarks største og førende sejlklub, står med meget begrænsede faciliteter på Skovshoved Havn. Efter udvidelsen af havnen og i forbindelse med renovering og ombygning af klubbens gamle klubhus, har huset nu karakter af restaurant. Det betyder, at klubben og dens medlemmer dels holder til i en bygning med meget begrænsede omklædningsfaciliteter og funktionalitet, dels er denne bygning af ældre dato. Især ungdomssejlerne, som har til huse her, savner forbedrede faciliteter.

Derudover har Team Danmark kraftcenter-sejlerne, som KDY ligeledes understøtter, kun en stor container til rådighed til deres udstyr, hvilket ikke er tiltrækkende for resten af landets elitesejlere.

Man kan med rette sige, at klubbens faciliteter i Skovshoved Havn ikke står mål med klubbens nuværende aktivitetsniveau på havnen i herunder ungdoms- og sejlerskole, klubbens nationale og internationale elitesejlere, samt for en betragtelig del af klub- bens øvrige medlemsskare. Det er et helt normalt billede, at sejlerne, der skal på vandet klæder om, der hvor der samtidig undervises i teori og med en mindre gruppe der evaluerer deres træningspas på vandet. Internationalt er klubben ikke i stand til at stille de nødvendige faciliteter til rådighed dels ved store kapsejladser dels ved symposier og udveksling af sejlere mellem de større sejlklubber i verden.

Vi ønsker derfor at etablere et moderne tidssvarende sejlsportshus på Skovshoved Havn, og som investerer i de fantastiske hjemlige muligheder for at komme ud på vandet og nyde den frihed.

Indretningen

Et nøgleord er fleksibilitet: Husets større rum skal efter behov kunne opdeles i mindre rum, som tilpasses det specifikke formål og gruppens størrelse.

Bygningens indvendige hovedkarakteristika er lyst og åbent. Det skal være et hus, som er gennemsyret af naturmaterialer – primært træ, som jo er sportens oprinde- lige basismateriale. Det skal være et hus, som byder alle velkommen, uanset om man er sejler eller gæst i huset. Det skal være designet i en funktionel og let vedlige- holdt stil med masser af garderobe-, ophængs- og afsætningsmuligheder.

Det indvendige skal også udstråle klubbens internationale forankring med standere fra andre klubber, halvmodeller af både og klubbens samling af præmier og pokaler.

Sammenfattende kan man sige, at huset skal være ”Sejlsportens Hus”. Det skal ud- stråle en klub, som i mere end 150 år har sat sit præg på sejlsporten i Danmark med et fantastisk ry i den internationale sejlerverden. Det er en klub, der er frisk, sund og stærk og klar til fortsat i mange år at sætte sit præg på dansk sejlsport fra begynder- til eliteniveau, fra gammel til ung og fra tursejler i danske farvande til jordomsejlere. En klub der tænker fremtidens teknologi ”foling” ind i sit virke.

 

 

Visionen

Overordnet vil etableringen af et aktivitetshus for KDY på Skovshoved Havn under- bygge udviklingen af fire hovedaktiviteter:

  • Tilgang og fastholdelse af flere unge i sejlsporten i området og styrke ungdomsar- bejdet, fordi der skabes en nærhed mellem den absolutte elite, der træner på Øresund og de sejlere, der griber rorpinden for første gang.
  • Klubbens sociale engagement ved at kunne tilbyde sejlads for socialt udsatte grupper, veteraner og sygdomsramte. Klubben har allerede samarbejde med Scleroseforeningen og Julemærkehjemmet og ønsker at tage et yderligere ansvar her ved at kunne udbygge dette område på vegne af dansk sejlsport. Der vil til dette arbejde skulle opføres nogle specielle faciliteter på havnen – ramper – løf- testropper etc.
  • Understøtte den sejlsportsmæssige udvikling i området ikke kun for eliten, men også for en lang række af de aktiviteter, som opstår indenfor såvel tursejlads som Liga-sejladsen. Ikke mindst i lyset af den markante tilvækst sejlsporten og der- med også KDY har oplevet under pandemien med en massiv søgning til sejlsportsuddannelser .Internationale sejlsportsbegivenheder, såsom
  • VM, EM og andre store sejladser samt rumme faciliteter for større organisatoriske internationale samlinger. Situa- tionen aktualiseres af, at havnen for nylig er udbygget markant, så de fysiske faciliteter til gennemførelse af sådanne større aktiviteter er væsentlig forbedret. Allerede i indeværende år vil KDY være vært ved flere internationale stævner her- under EM for J70 med forventet omkring 150 både og knap 700 deltagere. At dette sker med udgangspunkt i en meget begrænset facilitet på omkring 260m2, som kræver omfattende logistiske lappeløsninger.

 

 

Tidslinje

 

 

Fakta

Størrelse: 1700 m² hvoraf det samlede fodaftryk for bygningen bliver 1100 m²
Højde: 7,3 meter (samme højde som Nordbjærgs store hal)
Entreprenør: KBS BYG A/S
Arkitekt: Lundgaard & Tranberg Arkitekter
Grund: Lejet af Gentofte kommune på markedsvilkår på en 35 årige lejeaftale.
Facader: Huset får en rød facade, der matcher stilen fra de nærliggende bygninger Halgodt og Nordbjærgs. Byggeriet er selvfølgelig godkendt og opføres i overensstemmelse med lokalplanen.
Indhold: Bygningen kommer bl.a. til at rumme: bådhal, omklædningsfaciliteter, sauna, værksted, overnatningsmuligheder, kontorer, trænings- og fitnessfaciliteter
Finansiering: Projektet er muliggjort med støtte fra bl.a.: A.P. Møller Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Michael Goldschmidt Ejendomme A/S



Nyheder

Her kan enten sættes hele nyheden ind eller link nyheden som indlæg

 

KDY klubhus i Skovshoved

Gentofte Kommune udlejer grund i Skovshoved Havn til KDY 

Kommunalbestyrelsen i Gentofte har godkendt, at KDY kan leje et areal på Skovshoved Havn på ca. 1.300 m2 til opførelse af et nyt klubhus. Det sker på markedsvilkår, og lejen er fastsat på baggrund af indhentede vurderinger fra tre ejendomsmæglere.

Aftalen indbefatter bl.a., at KDY lejer arealet tidsubegrænset, hvor kommunen ikke kan opsige lejemålet de første 35 år. Det fremgår også af aftalen, at KDY skal sikre alle nødvendige myndighedsgodkendelser, og at Gentofte kommune skal godkende bygningens udformning.

Læs hele nyheden her

Kongelig Dansk Yachtklub ønsker fortsat at påtage sig en aktiv og førende rolle for udviklingen af sejlere og sejlsporten i Danmark. For at skabe et attraktivt miljø for ungdoms-, talent- og elitesejlere i Skovshoved er der behov for moderne rammer og faciliteter, der kan tiltrække og fastholde sejlere og give dem de bedste muligheder for at udvikle et livslangt forhold til sejlsporten og vandet. Med dette nye klubhus sikrer man tidssvarende faciliteter på Skovshoved Havn, der kan samle eksisterende medlemmer og tiltrække nye på tværs af alder og sejladsmæssige interesser.

 



Mette Jensen, KDY medlem

Webcam

Følg med i byggeriet ….

Kongelig Dansk Yachtklub takker for finansieringen fra

Sprog / Language