Allan Hugo Vøgg: Klublivsmesteren i Rungsted er sejlet bort
Af Anders Myralf og Nicolai Lassen
Alle medlemmer har mødt Allan Hugo i klubbens lokaler, enten i ”sin” bar – kaldet ”Allans Bar” blandt venner, eller som frivillig hos Tina Krog. Allan Hugo har udrettet en enestående indsats for at skabe klubliv og passet på klubhuset i Rungsted.
Allan Hugo har haft en kæmpe betydning for KDY i rigtig mange år, ikke bare i rollen som frivillig, men i livsstilen og glæden ved livet i klubben og på havnen. Det var ægteskabet med Lene, som førte københavneren Allan Hugo nord på til Hørsholm og Rungsted. De 2 ægtefæller fik et rigt liv sammen, hvor sejlsporten var limen der styrkede samlivet.
Allan Hugo var den stolte far til Alice, der er uddannet skibsfører hos Mærsk og til Axel der er landmand uden for Aarhus.
Til KDY´s generalforsamling i januar måned fik Allan Hugo ”frivillighedsprisen”, der var et gavekort til en eksklusiv middag, når han i marts måned skulle besøge hans datter Alice nord for New York.
Allan Hugo havde alligeret sig med hans gode veninde Tina Krog, der på smukkeste vis læste hans takketale op.
Med fødselsår 1944, var Allan Hugo en af de første der blev uddannet ”Datalog”, dengang da hulkort var den ypperste teknologi. Trods svigtende helbred var virksomheden AHV v/Allan Hugo Vøgg fortsat aktiv inden for området ”computerprogrammering”. Det er ikke forkert at kalde den gode mand en nørd, men Allan Hugo var aktiv og meget fascineret af tal om mulighederne med dem.
Hele livet var Allan Hugo aktiv i, og meget fascineret af tal. Allan Hugo vil glædes hvis du mindes ham ved at udregne nogle ”ægte tal” mere matematisk korrekt – et fuldkomment tal – som er et helt tal, som er lig med summen af sine divisorer, 1 medregnet, men ikke tallet selv. Eksempelvis er 6 et fuldkomment tal, fordi dets divisorer er 1, 2 og 3, og 1+2+3 = 6.
Sejlsporten har altid haft en stor plads i Allan Hugo´s hjerte, selv om det er flere år siden det aktive liv på søen blev indstillet. Bjørn Bogason er en gammel ven fra dengang i begyndelsen af 1970erne hvor en Flippe jolle blev anskaffet. Hurtig blev den skiftet ud med Hurley 18 og siden en H båd, Nu med Allan Hugo´s søster Barbara Brøndsted som medreder. Commander 31 døbt ”ABC” og var mindste båd i det års Skaw Race i begyndelsen af 1980erne. Vennerne sejlede siden Bianca 28 – også om vinteren i mørke. Sammen med sin Knarr partner Jan Andersen, var Allan Hugo aktiv i Rungsted Knarr Fleet på bro 9 gennem mange år. Efter Knarr tiden sluttede karrieren i en X99, før Allan Hugo gik i land.
Allan Hugo har gennem mange år holdt liv i ”Allans bar” i pejsestuen i Rungsted. Han sørgede for, at der altid var drikkevarer nok til alle slags medlemsaktiviteter, kapsejladser, til de ugentlige aftenmatch eller et af de mange foredrag, som foregår i klubbens lokaler.
Allan er kommet i klubben hver eneste dag – stort set. På trods at et stadig mere og mere skrantende helbred, sørgede han altid for, at køleskabene var fyldt med drikkevarer.
Lys og servietter, blomster og krydderurter pyntet i lokalerne.
Medlemmerne kan alle takke Allan for, at der altid var orden på tingene. Rigtigt mange har deres daglige færden i klubhuset og det var bare en selvfølge, at der altid var orden og rydeligt. Altid positiv, hjælpsom og utrolig vellidt blandt alle medlemmerne og de frivillige – og det har haft enorm betydning. Det kan vi takke Allan Hugo for, han vil blive savnet.
Allan Hugo har været medlem siden 1. februar 1974 og dermed nåede han lige sin 50 års jubilæum. Allan Hugo har opnået at få tildelt tre af klubbens hæderstegn – den seneste og fornemmeste Honoris Causa i 2016.
Æret være hans minde
Allan Hugo Vøgg
12.1.1944 – 01.04.2024