Genkommende glade børn & unge
“Kan jeg komme med igen til næste år?”, Sådan har det lydt fra mange glade børn og unge, som har været med på KDY’s sommercamps, fordi oplevelsen er en super skøn sommerferieoplevelse. Hvert år deltager mange børn og unge KDY’s sommercamps – både de der allerede er medlemmer og de der gerne vil se hvad sejlads er for noget.
Hvem er KDY Sommercamps for?
KDY Sommercamps er for dig, som vil lære, hvordan man sejler uden motor eller årer. Sommerferien er det absolut bedste tidspunkt at sejle på for børn og unge. Vejret ofte godt, vandet er varmt og der er masser af tid til at dyrke sin yndlingssport.
KDY afholder hvert år en række sommercamps og her er der ud over fokus på sejladsen også fokus på sjov, leg og fællesskab både på vandet og på havnen.
Der undervises i kølbåde og joller, men der er også tid til andet sjov på vandet, som surf og kajak. Vi sejler ofte på længere ture, så frokosten indtages på vand.
Vores sommercamps
Hvert år, første uge af skolernes sommerferie, afholder KDYs Ungdomscentre sommerlejr for medlemmerne. Lejren varer 5 dage med overnatning og deles op i en gruppe for de 13-18-årige og en gruppe for de 7-12 årige. Traditionen er, at vi hvert år har 2 overnatninger på Ungdoms Øen – Øen hvor der er højt til loftet, frihed og overnatning i shelters.
I Skovshoved Havn afholdes hvert år to sommercamps – i den anden uge af sommerferien og i den sidste uge af sommerferien. Camps arrangeres i samarbejde med Gentofte Kommune.
I Rungsted Havn afholdes 2 sommercamps – i den sidste uger af sommerferien. Den ene camp er i samarbejde med Hørsholm Kommune.
KDY’s sommercamps er for alle børn, der er medlemmer af en sejlklub og for børn i Hørsholm og Gentofte kommune, der ønsker at prøve kræfter med sejlads og andet sjov på vandet.
KDY sommercamps forløber over to, tre eller fem dage.