Kapsejlads & aktiviteter

Matchrace

KDY, Kongelig Dansk Yachtklub på Sjælland

Om Matchrace i KDY

Se vores kommende Matchrace stævner her 

Matchrace er en sjov og udfordrende sejlsport, hvor både konkurrerer én mod én på en ca. 20 min. lang bane.

Matchrace er sjov, fordi bådene bliver manøvreret ekstremt aktivt, og fordi alle ombord – gaster som skipper – har vigtige og veldefinerede roller, som kan trænes til perfektion. Og udfordrende, fordi det er en teamsport, hvor alle hold må gøre et stort og vedholdende arbejde for at bygge et velfungerende sejlerteam op.

Man må dygtiggøre sig både som team og som sejlere, fordi der bliver lagt stort pres fra de andre både under konkurrencerne.

Det kræver gode færdigheder som sejler og som teamspiller – både for gaster og for skippere. Alle teammedlemmerne skal opbygge en god indsigt i kapsejladsreglerne og i de særlige regler, der gælder for matchrace. Og endelig kræver matchrace en god dialog ombord.

Kommende matchrace stævner

KDY, Kongelig Dansk Yachtklub på Sjælland

Bliv klogere på Matchrace..

Vi sejler i meget velsejlende 37-fods matchracere ”DS-37” med fem ombord på herrehold og seks ombord på kvindehold.

  • Skipper styrer og har ansvar for båden. Skipper er som regel også teamlederen.
  • Storsejlstrimmer, har ansvar for trim af storsejlet og holder det taktiske overblik iht. konkurrenten og banen.
  • Trimmer, har ansvar for trim af forsejl og spiler og giver meldinger om fx vindstød og spring. På kvindehold er der 2 trimmere eller en trimmer plus en floater, som løser opgaver både i cockpittet og på fordækket.
  • Taylor har ansvar for at hale skøder hjem, hejse og sænke alle sejl og hjælpe med trim af spileren.
  • Fordækker giver meldinger om tid, afstande og laylines i startproceduren og har ansvar for håndtering af spileren på fordækket.
Matchrace i KDY, Kongelig Dansk Yachtklub på Sjælland

Vil du også sejle Matchrace ?

I  KDY-Skovshoved træner vi matchrace tirsdag kl.17 om sommeren og søndage om vinteren. Man kan også arrangere træning selv – gerne med andre sejlere. I løbet af sæsonen arrangerer vi ca. 8 stævner – KDY Match Cups (Grade 5), samt Danish Open (Grade 2) og Skovshoved Open (Officielt DM i Match Race).

Som udgangspunkt skal du have kapsejladserfaring, men de særlige match race regler skal vi nok lære dig.

Skriv til Rie Buchardt på rbu@kdy.dk eller ring 27108740 hvis du vil vide mere.

Kommende matchrace stævner

Sprog / Language