Hvad er e-sailing?
E-sailing er virtuel kapsejlads og kan hjælpe dig med at blive en bedre sejler, men det er også en fed måde at hygge sig med sine kammerater. Som medlem af KDY kan du spille e-sailing hele året, men særligt i vintermånederne er sporten velegnet, fordi du kan lære mere om regler, vindforhold, bådklasser og stadig vedligeholde det sociale sejler-fællesskab.
E-sailing kan både være distance sejladser eller korte sejladser af 5-10 minutters varighed. Du kan sejle mod andre sejlere eller mod dig selv. Mange e-sejlere er også aktive sejlere, men det er ikke nødvendigt.
Dansk Sejlunion har anerkendt e-sailing som en officiel del af sejlsporten.
I KDY e-sailing sejler vi ‘Virtual Regatta’, som har over en million aktive spillere. Når vi mødes og spiller i klubben kan du medbringe din egen tablet, smartphone eller bærbar, så hjælper vi gerne med installeringen. KDY E-sailing stiller også udstyr til rådighed. Mellem sejladserne spiser vi pizza.
Pris
Gratis for medlemmer af KDY, dog ca. 75.- til aftensmad pr. gang