Tuborg Havn

Historie

Om Tuborg Havn

Tuborg Havn var oprindelig en privat kommerciel havn, der fortrinsvis blev brugt til indenrigsskibsfart.

I 1873 blev Tuborg bryggerierne grundlagt omkring havnen, hvor man stadig kan se administrationsbygningen og tappehallen.

Tuborg brugte havnen til at skibe materialer til og fra produktionen.

Under 2. verdenskrig blev Tuborg Havn flittigt brugt som illegal udskibningshavn for danske jøder, der af små fiskerbåde blev sejlet i sikkerhed på svenskekysten.

Der er i dag opstillet en stor mindesten for de folk, der hjalp jøderne over Øresund.

På mindestenen er der også en plade til minde om de engelske og amerikanske piloter, der mistede livet i dansk luftrum under krigen. Stenen står på den nordlige kaj.

I 1952 startede færgefarten fra Tuborg Havn med en færgerute til Landskrona i Sverige. Ruten var en såkaldt ”spritrute”, hvor man på overfarten kunne købe billig spiritus grundet fordelagtige toldregler.

I 1980 sejlede den sidste færge, og havnen blev frem til 2002 brugt som almen kommerciel havn.

Herefter blev det besluttet, at Tuborg Havn skulle omdannes til lystbådehavn, og de omkringliggende fabriksbygninger skulle erstattes af ejerlejligheder.

Peter Gylden
Peter Rud Gylden

Havnefoged - Tuborg Havn

Send email

20133787

Sprog / Language