Tilbage

Duelighed praktisk sejlads - sejlbåd

Medlemspris: DKK 3.950,00

DKK 4.450,00

Duelighed i praktisk sejlads for sejlbåd
Hvis du allerede har taget den teoretiske delprøve til duelighedsbeviset og ikke vil bruge én hel sæson på at forberede dig til den praktiske del, kan du lære praktisk sejlbådssejlads og basis motorlære hos os på et intensivt forløb.

Den praktiske undervisning foregår i velsejlende J/80 eller DS37 sejlbåde, hvor vi inddrager teorien i sejladsen og giver dig den grundlæggende viden omkring sejlads i sejlbåd. Igennem hele undervisningen skiftes i til at styre, trimme og manøvrere båden, så sejladsen bliver optimal under forskellige forhold. Kommunikation og samarbejde er også en væsentlig del af den succesfulde sejlads. Endelig træner vi alle de forskellige vanskelige manøvrer du kan komme ud for under din sejlads i havne og til søs, bl.a. ”Mand Over Bord”-manøvrer.

Vores målsætning er at give dig sejlerglæde gennem forståelse og viden om rigtigt sømandsskab.

Pris: KDY medlemmer: kr. 3.950, – Ikke medlemmer: kr. 4.450, –
Prisen er inkl. forplejning, undervisningsmateriale og lån af KDYs motorbåde, men ekskl. prøvegebyr på 500 kr. (det er eksterne udgifter forbundet med afregning af censor, administration ved bookning af censor hos relevant myndighed og myndigheds udstedelse af duelighedsbeviset).

Det praktiske

Sted:
Kongelig Dansk Yachtklub – KDY, Rungsted Havn 46, 2960 Rungsted

Kursusforløb
Kurset afholdes over to weekender (fredag 10.00 – 13:30 og lørdag/søndag 12:30 -16:00)
I juli måned afholdes kurset over 6 dage (mandag – lørdag) typisk fra 12:30 – 16:00.

Fartøj
J/80 eller DS37 sejlbåde

Om den praktiske delprøve til duelighedsbeviset
Under den praktiske delprøve til duelighedsbeviset, skal du vise, at du kan manøvrere en båd i havn og til søs. Søsikkerhed er førsteprioritet og du skal blandt andet også vise, at du kan lave en “Mand Over Bord”-manøvre med båden. Når du har bestået begge delprøver, modtager du dit Duelighedsbevis for fritidssejlere fra Dansk Sejlunion. Duelighedsbeviset giver dig ret til at sejle fritidsfartøjer på indtil 15 meters længde med ubegrænset motorkraft.

Der er ikke særlige krav til at tage et Duelighedsbevis. Du skal dog være fyldt 16 år for at føre Speedbåd.

Forplejning Til dette kursus serverer vi en sandwich, kaffe, te og vand. Hvis du er vegetar, bedes du give os besked senest to dage før kursus start.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kursuschef Christian Jønsson på telefon: 2710 8746 eller akademi@kdy.dk

Hvorfor skal man tage et duelighedsbevis?
Hvis du sejler en fritidsbåd med en længde under 15 meter, er der i Danmark ingen krav om særlig uddannelse eller eksamen (undtagen for speedbåde, hvor det er et lovkrav at tage speedbådsbevis). Det er dog et lovkrav at du kan og respekterer Søvejsreglerne og at du udviser godt sømandsskab under sejladsen. Duelighedsprøven i sejlads for fritidssejlere er en mulighed, du efter eget skøn kan benytte til at øge sikkerhed og fornøjelse til søs. Duelighedsbeviset giver også ret til sejlads med speedbåd.

Jeg har et speedbådsbevis, behøver jeg så et duelighedsbevis?
Et speedbådsbevis gælder for den praktiske prøve for duelighedsbevis. For at få et komplet duelighedsbevis, skal du derfor kun tage den teoretiske del af duelighedsbeviset. Få mere information om KDY Akademis teoretiske duelighedsbevis her. Vi har dog valgt at udbyde kurser specielt målrettet sejlere, der sejler sejlbåd, da det jo er nogle andre manøvre med sejlbåd end ved sejlads i motorbåd.

Om KDY Akademi

KDY Akademi er en del af Kongelig Dansk Yachtklub – KDY, og drives af professionelle undervisere og passionerede sejlere. Vi udbyder alle lovpligtige sejlerkurser og har derudover en lang række specialudviklet kurser for dig, der ønsker at blive en bedre sejler, lære at sejle kapsejlads, lære at sejle som par eller godt kunne bruge lidt hjælp til at lære din nye båd at kende. Læs mere om alle mulighederne her.

Bliv KDY-medlem

Som KDY medlem sparer du 500 kr. på dette kursus. Bliv medlem af vores fantastiske sejlklub, og få alle fordelene.

Som medlem i KDY får du bl.a.:

  • Alle kurser til fordelagtig KDY medlemspris
  • Mulighed for at sejle i klubbens forskellige både
  • Adgang til KDYs klublokaler i Rungsted, Skovshoved og Tuborg Havn
  • Masser af undervisningstilbud på KDY Akademi og KDYs sejlerskoler i Rungsted og Skovshoved
  • Invitation til KDYs mange aktiviteter gennem hele året

 

Bliv KDY-medlem

Relaterede produkter