KDY’s

Historie

Kongelig Dansk Yachtklub – Grundlagt 1866

1866:

Klubben blev stiftet den 3. juli 1866 efter en kapsejlads i Nyborg og førtes oprindelig under navnet Dansk Forening for Lystsejlads. Klubben har lige siden virket for at fremme sejlsporten i Danmark og yde medlemmerne hjælp ved udøvelsen af deres idræt. Klubbens oprindelige stander var hvid med 3 røde stjerner.

1873:

KDY’s medlemmer ”ved allerhøjeste Resolution” fik tilladelse til at føre 3 stjerner diagonalt under YF’et i deres yachtflag. De tre stjerner er i øvrigt et pentagram, som er et mytisk tegn der skulle “holde onde ånder borte”. Yachtflaget – det danske orlogsflag med bogstaverne YF i øverste kvadrant – blev tilladt allerede i 1865, før der eksisterede sejlklubber.

1884:

Foreningens første klubhus blev opført i 1884 på Pinnebergs Ravelin ved Langelinie. Her boede klubben til leje hos De Forenede Bryggerier i ca. 15 år, og bygningen erstattedes af Fritz Koch’s nye og større træpavillon i 1903, der blev klubbens hjemsted i mange år.

1891

Klubben voksede hurtigt. Ved sit 25-års jubilæum i 1891 fik Dansk Forening for Lystsejlads Kong Christian IX’s tilladelse til at benytte navnet Kongelig Dansk Yachtklub og i standeren blev der ud over de tre stjerner tilføjet en kongekrone. Denne stander har været klubbens logo lige siden. I 1891 var der ca. 900 medlemmer.

1920-1930

Omkring 1920 havde klubben ca. 1700 medlemmer.

1929

KDY’s juniorklub blev oprettet. KDY’s Juniorklub var landets første organiserede ungdomsafdeling for sejlere.

1930-1958

I efterkrigsårene var medlemstallet dalene. I perioden 1930-1958 var medlemstallet omkring 1000 personer.

1942

KDY fik to klublokaler på Skovshoved havn. Samme år var KDY tillige forrest med et initiativ: de første piger blev optaget som juniorer.

1944

Klubbens pavillon ved Langelinie blev sprængt i luften af Schalburgkorpset. Heldigvis havde klubben et par år inden fået klublokaler i Skovshoved Havn, og en stor del af klubbens aktiviteter kunne fortsættes herfra, medens sekretariatet fik adresse forskellige steder i den indre by. Juniorklubben, som blev oprettet i 1929, fik især glæde af flytningen til Gentofte Kommune, da trafikken på Københavns Havn var blevet stor og generende for juniorbåde og andre fartøjer, der lå for svaj foran Langeliniepavillonen. Kapsejladser i havneområdet ophørte stort set med pavillonens ødelæggelse.

1958

Siden anden verdenskrig har der som nævnt knap været egentlig sejlsportsaktivitet fra Langelinie, men klubben har fortsat smukke klublokaler på stedet, nu i Eva & Nils Koppels Langeliniepavillon, der blev indviet i 1958.

1965

Indtil 1966 lå ”Den Nationale Myndighed” hos KDY, hvis formand var født formand for Dansk Sejlunion. På Sejlerdagen i november 1965 blev funktionerne afgivet, så unionen blev uafhængig af KDY. Omtrent samtidig indførtes tidsbegrænsning for bestyrelsesmedlemmernes funktionsperioder. En formand kan højst beklæde sin post i 4 år; de øvrige bestyrelsesmedlemmer kan sidde i maksimalt 6 år.

1980

Sejlsporten udviklede sig eksplosivt fra midten af det tyvende århundrede. Fra 1960-1985 steg antallet af sejlere, der gennem deres klub var tilknyttet Dansk Sejlunion, fra ca. 17.700 til 60.500, og antallet af lystfartøjer voksede tilsvarende. For at følge med udviklingen, som også medførte pladsmangel på Øresund i Københavnsområdet. Derfor kunne KDY i 1980 øge rammerne med lokaler i det store klubhus i Rungsted, der blev opført i samarbejde med Rungsted Kyst Sejlklub og med velvillig støtte fra Hørsholm Kommune. Med de selvejede klublokaler i Rungsted, der delvis finansieredes ved medlemsbidrag og tilskud fra forskellige fonde og institutioner, fik KDY for første gang skabt en egentlig formue.

1983

Efter de to verdenskrige voksede medlemstallene løbende og toppede i toppede i 1983 med ca. 2700 medlemmer.

1987, 1989, 1991

KDY stod for formidlingen af Danmarks deltagelse i Admiral’s Cup.

1993

Ungdomsarbejdet, som har stor prioritet i KDY, fik yderligere muligheder, da klubben i 1993 arvede Rolf & Wanda Danckert’s Mindefond. Således blev det med yderligere støtte fra J.C. Hempel’s Fond muligt at indkøbe en ny Yngling.

1994

KDY købte 2 DS-match-racere, som herefter er blevet yderst populære i Skandinavien.

1997

I 1997 udvidedes DS flåden yderligere to fartøjer til i alt seks (på dette tidspunkt blev bådene delt med Skovshoved Sejlklub). Match Race centeret i Skovshoved med de 6 DS’ere var grundlag for at arrangere et vellykket VM for Match Race i 1999. Centeret er i dag meget aktivt og arrangerer mange stævner for verdenseliten.

2000

I efteråret 2000 fusionerede Rungsted Kyst Sejlklub og Kongelig Dansk Yachtklub efter mange års naboskab på Rungsted havn – de senere år med fællesskab om store internationale stævner. Herigennem fik Yachtklubben tilført mange engagerede medlemmer og flere nye aktivitetsområder. Dette førte til en af landets mest populære aftenmatcher, optimistafdeling, jolle- og junioraktiviteter og ikke mindst en af landets bedste sejlerskoler.

2007

Juni 2007 åbnede KDY sit klubhus i Tuborg Havn ved en storstilet åbningsceremoni anført af Kongehuset med HM Dronningen, HKH Prinsgemalen og HKH Kronprinsen. Flere end 1.000 medlemmer og gæster mødte op, og nød en storslået dag, der med rette kan betragtes som en milepæl for KDY. Med åbningen af det nye flotte klubhus, markerede KDY også åbningen af Tuborg Havn som lystbådehavn styret og administreret af KDY.

2014

I dag har KDY ca. 2000 medlemmer, heraf mange i provinsen og i udlandet. Sejlsport vil altid være en livsstil, hvorfor klubbens sociale tiltag som cruising arrangementer eller familievenlige tilbud har haft stor succes. Medlemmernes – og hermed sejlernes – ønsker skifter med tiderne og der er i stigende grad ønsker om eksempelvis match race eller high performance både. KDY forsøger at tilpasse sig kravene, men vælger også at holde fast i traditioner inden for sejlsport med klassiske både og kapsejladser eller arrangementer. Dermed tilbyder klubben sejlsport med en bred vifte af tilbud for alle aldersgrupper af sejlere med rigt differentierede interesser.

I DAG

KDY’s formænd

Kaptajnløjtnant J. C. Tuxen 1866-67
Godsejer F. Tutein 1867-69
Kammerherre Sehestedt-Juul 1869-71
Etatsråd C. F. Tietgen 1871-75

I tiden fra 9/7 1875 til 28/6 1879 valgtes ikke formand.

Kammerherre Sehestedt-Juul 1879-82

I tiden fra 3/12 1882 (Sehestedt-Juul’s dødsdag) til 7/7 1883 var klubben uden formand.

Hofjægermester, lensbaron C. Holck 1883-1886
Kammerherre J. A, Garde 1886-1889
Kammerherre, lensgreve C. Ahlefeldt-Laurvigen 1889-1896
Kommandør J. C. Tuxen 1896-1904
Kontreadmiral F. Lund 1904-1908
Hofjægermeste O. Baron Reedtz-Thott 1908-1920
Kontreadmiral F. Cold 1920-1924
Viceadmiral V. Jøhnke 1924-1928
Kommandør V. Harttung 1928-1932

Apoteker Niels Benzon 1932-1948
Direktør S. Bøgelund-Jensen 1948-1958
Grosserer Tage Peetz 1958-1965
Direktør, civilingeniør Erik Dugdale 1965-1969
Gosserer Eyvind Peetz 1969-1973
Civilingeniør Erik Dugdale 1973-1975
Direktør Niels Ehrhardt 1975-1979
Skibsreder Ebbe baron Wedell-Wedellsborg 1979-1983
Civilingeniør Jens Thorsen 1983-1987
Advokat Karl Stephensen 1987-1991
Direktør Mogens Brinks 1991-1995
Grosserer Klavs Olsen 1995-1999
Direktør H. C. Hansen 1999-2003
Statsautoriseret revisor David Holm 2003-2007
Civilingeniør Kim Andersen 2007-2011
Direktør Flemming Ipsen 2011-2014
Direktør Lars Ive 2014-2019
Direktør Carl Erik Kærsgaard 2019

Sprog / Language