På trods af, at nogen af os efterhånden har sejlet Matchrace i godt og vel 5 år, var vi overhovedet ikke klar over, at der eksisterede et universitets VM i Matchrace. Men Martin havde lavet noget research og fundet ud af at et sådan stævne (grade 3) blev afholdt på Kreta, og at det jo selvfølgelig er et af de eneste rigtige steder at sejle.

Vi skulle sejle i J24’ere, hvilket også er en rimelig sjælden båd i Skandinavien. Ingen af os havde set eller sejlet en J24 før, så det var noget af en udfordring at skulle omstille sig fra sine meget veldefinerede opgaver på en DS37’er til pludselig kun at have rorsmanden siddende i det lille cockpit og resten hængende oppe omkring masten.

Den specielle måde at arbejde med og trimme båden på, fangede vi først rigtig godt på 2. dagen af stævnet, hvorfor vi også havde en tæt på katastrofal 1. dag med 4 nederlag og kun 1 sejr. Det var noget af et spark i moralen, men på trods af det, havde vi nok den hurtigste og bedste læringskurve og omstillingsevne vi længe har oplevet i et mandskab. Vi fik grundigt evalueret på vores fejl fra 1. dagen, besluttede os for at gøre sådan og sådan i stedet, og så går ud og smadrer de efterfølgende 9 sejladser med resultatet 8 sejre og 1 nederlag! Vores topniveau var uden tvivl blandt de bedste ved stævnet, og med vores fantastiske 2. og 3. dag i Round Robin sejladserne fik vi kvalificeret os direkte til kvartfinalen.

 Vi havde dog et væsentligt problem, som vi ikke kunne stille så meget op overfor, og som vi i høj grad har taget med i lærebogen for fremtiden. Vægtgrænsen for mandskabet til dette stævne lå på 350 kg, og vi vejede ind med sølle 311 kg, hvilket skulle vise sig som en af de afgørende faktorer i vindstyrker på 10-15 m/s. Mange af besætningerne kunne veje ind med 5 mand og i en så vægtfølsom båd som J24, der ofte sejler mere sidelæns end ligeud var det altså meget betydningsfuldt.

Vi taber kvartfinalen til Australien med 1-3 i ca. 14 m/s, hvilket også betød at dommerbåden forbød spilersejlads, som gjorde, at vi ikke kunne udnytte vores vægtfordel på lænserne på samme måde.

Alt i alt var stævnet super sjovt og socialt med 13 universitetssejlerhold fra AUS, GBR, IRL, ITA, FRA, DEN, POL, SIN, IRL og GRE.

Vi vil kraftigt opfordre KDY i samarbejde med evt. USG, KU eller CBS at få dette stævne til Danmark, da det rent socialt og i forbindelse med internationalt sejlernetværk, har været det bedste stævne vi har været til.

Bedste sejlerhilsner

Sebastian Bay, Martin Boidin, Lerke Christoffersen og Simon Garler